Sangenes Bog er den første digtsamling i mit land,
repræsenterer poesiskabelsen fra det vestlige Zhou-dynasti til midten af forårs- og efterårsperioden, hvor beskrivelsen af kærlighed fylder en stor del. Kærlighedsdigtene i "Sangbogen" er varme og romantiske, rene og naturlige og er udvekslingen af hjerte og hjerte, og sammenstødet mellem kærlighed og kærlighed. Selvom mange kærlighedsdigte i senere generationer er langt ringere end "Sangbogen" i litterær værdi, kan de betragtes som arven og udviklingen af "Sangbogen".
For de såkaldte Yiren, der kun har én side, troede manden naivt, at de var blevet forelskede for hundrede år siden, og at den side først ville mødes igen efter hundrede års reinkarnation. Derfor, selvom fronten er "himlen er grøn, den hvide dug er frost, og vejen er lang og lang", går du stadig opstrøms i håb om at se dig gennem alt, men du er midt i vandet, som om du er bestemt til at være langt væk fra dig og.
Verden ved kun, at "en smuk dame er en gentleman." Men han
vidste ikke, at manden i digtet ville gå til rørskoven hver dag for at møde kvinden, ventende fra den østlige solopgang, indtil solens efterglød trak jorden væk, og endelig indtil ekkoet fra Jujiuguanguan-passet. Dag efter dag sukkede jeg skuffet væk og fortsatte med at håbe med håb den næste dag.
Mænd og kvinder ønsker ikke at vide, hvordan de fandt sammen, de ved bare, at tiden sammen er den bedste tid i hinandens liv. Mænd vil have tid til at opholde sig i et smukt øjeblik, mens kvinder synes, at tiden er som en kløft. Så der er sukket: "Det er tilrådeligt at drikke og blive gammel med sin partner; klaveret og serenen er i den kongelige familie, alt er smukt".
"Død og liv er bundet sammen, og du skal være lykkelig med din"
"Partner, hold din hånd, og bliv gammel med din partner." Dette er ikke et kærlighedsdigt, men en ed aflagt af soldater, før de går i krig. Men det er blevet synonymt med urokkelig kærlighed, der er blevet givet videre i tusinder af år. Men hvor mange mennesker kan forstå, at en ed blot er et løfte i vinden. Vinden blæser som en mælkebøtte, der driver længere og længere, og ingen vil insistere på det. Historierne i Sangenes Bog har været adskilt i mere end 2.000 år, og mere end 2.000 år har efterladt Lu You og Tang Wans sorg over, at "selvom bjergalliancen er der, er brokadebogen svær at støtte"; Liang Shanbo og Zhu Yingtais klager over, at "begge bliver til sommerfugle og dans, og kærlighed og kærlighed er ikke hjerteløs"; Nalan Rongruo og Lus "et par resten af deres liv, elsker hinanden, men ikke en blind date". Ørkenen kommer længere og længere væk fra os den dag, vi mødtes lige smukt, vendte os smukt og glemte det smukt; jordens ender er Vi er ikke længere sædvanligvis talt om, men kun begyndelsen på én fase og slutningen på én fase.
Poesi beskriver med øde og smukke ord, hvad forfatteren
har set, hørt eller oplevet personligt. Resultatet er, at poesi er smukt og øde, men hverken i sorg eller glæde synker kun mennesker ned i den.
Opslagstidspunkt: 9. august 2022
