Næsten 8.000 mennesker er blevet meldt dræbt og titusindvis af andre såret i det ødelæggende jordskælv, der rystede Tyrkiet og Syrien mandag.
Tusindvis af bygninger er styrtet sammen i de to nationer, og hjælpeorganisationer advarer om "katastrofale" konsekvenser i det nordvestlige Syrien, hvor millioner af sårbare og fordrevne mennesker allerede var afhængige af humanitær støtte.
Der er en massiv redningsindsats i gang, og det globale samfund tilbyder assistance i eftersøgnings- og bjærgningsoperationer. I mellemtiden har myndigheder advaret om, at antallet af dødsfald som følge af katastrofen kan stige betydeligt.
Her er hvad vi ved om jordskælvet og hvorfor det var så dødbringende.
Hvor ramte jordskælvet?
Et af de kraftigste jordskælv, der har ramt regionen i et århundrede, rystede beboerne fra deres søvn tidligt mandag morgen omkring klokken 4. Jordskælvet ramte 23 kilometer øst for Nurdagi i Tyrkiets Gaziantep-provins i en dybde af 24,1 kilometer, oplyste United States Geological Survey (USGS).
En række efterskælv gav genlyd i regionen i timerne efter den første hændelse. Et efterskælv med en styrke på 6,7 fulgte 11 minutter efter det første jordskælv, men det største rystelse, der målte 7,5 i styrke, ramte omkring ni timer senere klokken 13:24, ifølge USGS.
Det efterskælv med en styrke på 7,5, der ramte omkring 95 kilometer nord for det første jordskælv, er det kraftigste af mere end 100 efterskælv, der er blevet registreret indtil videre.
Redningsmandskab kæmper nu mod tiden og elementerne for at trække overlevende ud af murbrokkerne på begge sider af grænsen. Mere end 5.700 bygninger i Tyrkiet er styrtet sammen, ifølge landets katastrofeorganisation.
Mandagens jordskælv var også et af de kraftigste, Tyrkiet har oplevet i det sidste århundrede – et jordskælv med en styrke på 7,8 ramte den østlige del af landet i 1939, hvilket resulterede i mere end 30.000 dødsfald, ifølge USGS.
Hvorfor sker der jordskælv?
Jordskælv forekommer på alle kontinenter i verden – fra de højeste tinder i Himalaya-bjergene til de laveste dale, som Det Døde Hav, til de bidende kolde områder i Antarktis. Fordelingen af disse jordskælv er dog ikke tilfældig.
USGS beskriver et jordskælv som "jordrystelser forårsaget af en pludselig forskydning på en forkastning. Spændinger i jordens ydre lag presser forkastningens sider sammen. Spændinger opbygges, og klipperne glider pludselig, hvilket frigiver energi i bølger, der bevæger sig gennem jordskorpen og forårsager den rystelse, vi føler under et jordskælv."
Jordskælv måles ved hjælp af seismografer, som overvåger de seismiske bølger, der bevæger sig gennem Jorden efter et jordskælv.
Mange genkender måske udtrykket "Richterskalaen", som forskere tidligere brugte i mange år, men i dag følger de generelt den modificerede Mercalli-intensitetsskala (MMI), som er et mere præcist mål for et jordskælvs størrelse, ifølge USGS.
Hvordan jordskælv måles
Hvorfor var denne så dødelig?
En række faktorer har bidraget til at gøre dette jordskælv så dødbringende. En af dem er tidspunktet på dagen, det fandt sted. Da jordskælvet ramte tidligt om morgenen, lå mange mennesker i deres senge, da det skete, og er nu fanget under murbrokkerne i deres hjem.
Derudover har et koldt og vådt vejr, der bevæger sig gennem regionen, gjort rednings- og bjærgningsindsatsen på begge sider af grænsen betydeligt mere udfordrende.
Temperaturerne er allerede bidende lave, men inden onsdag forventes det at falde til flere grader under frysepunktet.
Et lavtryksområde hænger i øjeblikket over Tyrkiet og Syrien. Efterhånden som det bevæger sig af, vil det bringe "betydeligt koldere luft" ned fra det centrale Tyrkiet, ifølge CNN's ledende meteorolog Britley Ritz.
Det forventes at være -4 grader Celsius (24,8 grader Fahrenheit) i Gaziantep og -2 grader i Aleppo onsdag morgen. Torsdag falder prognosen yderligere til henholdsvis -6 grader og -4 grader.
Forholdene har allerede gjort det vanskeligt for hjælpehold at nå det berørte område, sagde den tyrkiske sundhedsminister Fahrettin Koca og tilføjede, at helikoptere ikke kunne lette mandag på grund af det dårlige vejr.
Trods forholdene har embedsmænd bedt beboerne om at forlade bygninger af hensyn til deres egen sikkerheds skyld på grund af bekymring for yderligere efterskælv.
Med så store skader i begge lande begynder mange at stille spørgsmålstegn ved den rolle, som den lokale bygningsinfrastruktur kan have spillet i tragedien.
USGS' bygningsingeniør, Kishor Jaiswal, fortalte tirsdag til CNN, at Tyrkiet har oplevet betydelige jordskælv tidligere, herunder et jordskælv i 1999, somramte det sydvestlige Tyrkietog dræbte mere end 14.000 mennesker.
Jaiswal sagde, at mange dele af Tyrkiet er blevet udpeget som zoner med meget høj seismisk risiko, og at byggereglerne i regionen derfor betyder, at byggeprojekter skal kunne modstå denne type begivenheder og i de fleste tilfælde undgå katastrofale kollaps – hvis det gøres korrekt.
Men ikke alle bygninger er blevet bygget i henhold til den moderne tyrkiske seismiske standard, sagde Jaiswal. Mangler i design og konstruktion, især i ældre bygninger, betyder, at mange bygninger ikke kunne modstå rystenes voldsomhed.
"Hvis man ikke designer disse strukturer med henblik på den seismiske intensitet, de kan blive udsat for i deres levetid, vil disse strukturer muligvis ikke fungere godt," sagde Jaiswal.
Jaiswal advarede også om, at mange af de strukturer, der står tilbage, kunne være "væsentligt svækket på grund af de to kraftige jordskælv, som vi allerede har været vidne til. Der er stadig en lille chance for at se et efterskælv, der er kraftigt nok til at bringe de forfaldne strukturer ned. Så under denne efterskælvsaktivitet bør folk være meget forsigtige med at få adgang til de svækkede strukturer i forbindelse med disse redningsindsatser."
Opslagstidspunkt: 8. februar 2023
